FirstGrade producerer og sælger merchandise for YouTubere — et hurtigt bevægende B2C-marked, hvor efterspørgslen ofte er drevet af konkrete content-launches, kampagner og fanbase-momentum. Da samarbejdet startede i august 2024, leverede deres Meta-annoncering ikke det, budgettet burde kunne trække. Performance var dårlig, tracking var ikke ordentligt sat op, og der var ikke en struktureret pipeline for det content, annonceringen havde brug for.
Live Shopping eksisterede som format, men var endnu ikke udnyttet som en seriøs salgskanal. Der var med andre ord både et performance-problem og et uudnyttet potentiale at tage fat på.




